Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet. Hvis du ikke kan finde svaret på netop dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte NT Salgs- og servicecenter.

Find informationer om følgende

Har du fået en kontrolafgift, som du har spørgsmål til, eller som du vil gøre indsigelse imod, er du velkommen til at kontakte os

Skriv til os her

Indsigelse mod en kontrolafgift skal være os i hænde senest på forfaldsdatoen for betaling af afgiften.

Vi har i øvrigt nul-tolerance overfor svindel med billetter og kort. Udover kontrolafgiften for at køre uden gyldig billet, anmelder vi også altid folk til politiet, hvis de ved kontrol fremviser en billet eller et kort, der er blevet ændret i.

Vi sætter flag på bybusserne på udvalgte flagdage og ved særlige lejligheder.

  • 5. februar: H.M. Dronning Marys fødselsdag. 
  • 6. februar: H.K.H. Prinsesse Maries fødselsdag. 
  • 16. april: H.M. Dronning Margrethes fødselsdag. 
  • 1. maj: Arbejdernes internationale kampdag. 
  • 5. maj: Befrielsesdagen. 
  • 26. maj: H.M. Kong Frederiks fødselsdag. 
  • 5. juni: Grundlovsdag. 
  • 7. juni: H.K.H. Prins Joachims fødselsdag. 
  • 15. juni: Valdemarsdag 
  • 21. juni: Grønlands nationaldag. 
  • 4. juli: Rebild-dagen (kun på busser i Aalborg) 
  • 29. juli: Færøernes nationale festdag, Olai Dag. 
  • 5. september: Danmarks udsendte. 
  • 15. oktober: H.K.H. Kronprins Christians fødselsdag 

Vi flager desuden, når der er kommunalvalg, folketingsvalg og folkeafstemninger.

Hvis du vil købe en udvendig reklame på bus eller tog eller en digital reklame på infoskærmene i busser eller tog, skal du kontakte Out of Home Media eller Bookascreen.dk.

Out of Home Media
Udvendige busreklamer samt infoskærme i busser (bl.a. alle bybusser i Aalborg).
Tlf.: 31 41 31 31
E-mail: kontakt@outofhomemedia.dk
Læs mere på outofhomemedia.dk

Bookascreen.dk
Udvendige busreklamer samt infoskærme i busser og tog.
Tlf.: +45 25 36 25 55
E-mail: ja@bookascreen.dk
Læs mere på bookascreen.dk.

Der er gratis wi-fi i alle vores expresbusser og tog. Det er åbne forbindelser, som ikke kræver en kode.

Chauffører i bus- og flextrafikken er ansat hos de private vognmænd, som har vundet EU-udbud af kørslen hos os.

Vognmændene er kontraktligt forpligtet til at tilbyde chaufførerne løn- og ansættelsesforhold, der minimum svarer til niveauet i de kollektive overenskomster

Tip os, hvis du har kendskab til virksomheder, der ikke opfylder dette

Vi behandler ikke anonyme tip, eller tip der er utilstrækkeligt udfyldt. Vi undersøger til gengæld alle andre tip, og hvis vi vurderer, at vognmanden ikke overholder sine forpligtelser, bliver sagen sendt videre til både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Det er dem, der i sidste instans behandler sagerne.