Grøn Koncert 2025

Skal du til og fra Grøn?

Skal du til Grøn Koncert, som i år afholdes søndag d. 20. juli, så kører NT’s busser og Nordjyske Jernbaners tog dig ud og hjem.

Dine muligheder til og fra Grøn

NT har indsat ekstra busser som supplement til de ordinære ruter. Søg efter stoppestedet Grøn Koncert AalborgRejseplanen, og se hvilke muligheder du har for at komme til og fra koncerten. Læs desuden mere om forbindelserne til og fra Grøn Koncert herunder.

Bybuslinje 16
Fra Aalborg Busterminal kører ekstrabusser på linje 16 mod Uttrup Nord / Grøn Koncert. Ekstrabusserne kører fra perron C9 på Aalborg Busterminal, og kører ca. hvert 15. minut fra kl. 10 til kl. 14. Undervejs standses ved alle stoppesteder langs ruten. Stå af bussen ved Nørresundby Gymnasium, og følg skiltene til koncertpladsen.

Bybuslinje 12
Kommer du med tog fra Frederikshavn / Hjørring / Brønderslev, eller regionalruterne 70, 71 og 200, anbefaler vi at skifte til linje 12 mod Løvbakken på Lindholm St. Fra stoppestedet Løvbakken er der ca. 900 m at gå til koncertpladsen.

Øvrige busruter
På regionalruterne er der indsat ekstra buskapacitet på følgende afgange:

  • Rute 52: Afgang fra Aars Busterminal kl. 11.55
  • Rute 71: Afgang fra Hjørring St. kl. 12.01
  • Rute 72: Afgang fra Tylstrup kl. 11.30.
  • Rute 73: Afgang fra Sæby Busterminal kl. 10.32 og 12.32
  • Rute 950X: Afgang Nibe kl. 12.08
  • Rute 954X: Afgang Hadsund Busterminal kl. 11.55
  • Rute 970X: Afgang fra Thisted St. kl. 11.50
  • Rute 973X: Afgang fra Frederikshavn St. kl. 11.34
  • Rute 974X: Afgang fra Dronninglund Busterminal kl. 11.25

Ekstrabusserne følger det normale ruteforløb. For at komme til koncertpladsen, anbefales det at skifte til enten linje 16 eller 12 undervejs. Søg din rejse på Rejseplanen, og find den forbindelse, som passer bedst til dig.

Tog
Følgende togafgange på RE75 vil blive kørt med dobbelt togsæt:

  • Afgang fra Frederikshavn mod Aalborg kl. 9.28, 11.28, 12.28, 13.28 og 14.28

Bybuslinje 16
I retning mod Aalborg Busterminal kører ekstrabusser på linje 16 fra stoppestedet Nørresundby Gymnasium. Ekstrabusserne kører fra kl. 18.30 og indtil koncerten er slut, og pladsen er tømt.

Bybuslinje 12
Skal du med toget mod Brønderslev / Hjørring / Frederikshavn, eller med rute 70, 71 eller 200, anbefaler vi at tage linje 12 fra Løvbakken til Lindholm St., og herefter skifte til tog eller bus. Der er indsat ekstrabusser på linje 12 mellem Løvbakken og Aalborg Busterminal i tidsrummet fra kl. 18.30 og indtil koncerten er slut.

Øvrige busruter
Alle øvrige busruter kører efter deres normale køreplan. Der vil blive indsat ekstra buskapacitet på regionalruterne ud af Aalborg om aftenen, i tilfælde af fyldte busser.

Tog
Følgende togafgange på RE75 vil blive kørt med dobbelt togsæt:

  • Afgang fra Aalborg mod Frederikshavn / Skagen kl. 16.16, 18.16, 22.16 og 23.16

Generel info

  • Ekstrabusserne på linje 16 fra Aalborg til Grøn Koncert afgår fra perron C9 på Aalborg Busterminal (Område C, bagsiden af Kennedy Arkaden), og standser ved de stoppesteder undervejs, som ligger på ruten. Ekstrabusserne kører dog ikke via Stigsborg.
  • Stoppestederne Hvorup Kirkevej, Løvenborgparken og Soløjevej er midlertidigt lukket denne dag. Der henvises i stedet til stoppestederne Nørresundby Gymnasium eller Løvbakken.
  • Se kort over busstoppestederne ved koncertpladsen her.
  • Samtlige rejsemuligheder inkl. ekstrabusser kan fremsøges på Rejseplanen. Søg efter Grøn Koncert Aalborg, og se hvilke muligheder du har, for at komme til og fra koncerten.
  • I forbindelse med transporten til og fra koncerten, forventes der at komme stort pres på busserne mellem Aalborg / Lindholm og koncertområdet. Ekstrabusserne kører, indtil alle kunder er kørt til og fra koncerten, men der må forventes ventetid. Vi henstiller til, at der udvises hensyn til hinanden, så alle får en god oplevelse.